Turberetning: Skive 2002

FIXME Artiklen er kun delvist færdig. (du må gerne skrive et bidrag =) )

4 dage på Limfjorden

Arbejdet kalder Mette til nordjylland i nogle dage. Jeg er til gengæld så heldig at kunne tage fri i samme periode. Hvad er så mere nærliggende end smide kajakken på taget af bilen og tage med Mette ? Så kan hun arbejde, mens jeg pladrer rundt i Limfjorden.

Inden turen skriver jeg på havkajakroernes postliste efter gode råd. Får en række glimrende anvisninger, råd & tips fra lokalkendte kajakroere. Det er herligt med sådan en postliste !

Kort, hele turen Se kort
Foto, hele turen Se foto

Dag 1, Lørdag, Odense

Brugermanual til nyt camera studeres

Fra sted .
Til sted .
Distance km. .
Vejr & Vind .
Kort Se kort
Foto Se foto

Vi sætter kursen mod Nordjylland, men tager lige et svinkeærinde til en sportsforretning i Odense: De har gårdsalg og tilbud på telte. Vi køber et telt, kører til campingpladsen ved Hjarbæk Fjord og slår kludevillaen op. Med pris på og det hele.

Mette har givet mig et nyt vandtæt kamera på vores bryllupsdag. En fiks lille sag med ultra små knapper. Det tager nogen tid at få isenkrammet til at makke ret, men ud på aftenen må kameraet bøje sig for vores vilje.

Vi er bevæbnet til rotur i morgen på Hjarbæk Fjord.

Dag 2, Søndag, Hjarbæk Fjord

Hjarbæk Fjord

Fra sted .
Til sted .
Distance km. .
Vejr & Vind .
Kort Hjarbæk Fjord
Foto Hjarbæk Fjord

Søndag pakker vi sammen, tjekker ud fra campingpladsen og sætter kajakkerne i vandet nede ved kroen. Ror en herlig tur på Hjarbæk Fjord fra Løgstrup til Sundstrup.

Læsser isenkrammet på bilen og triller til Skive. De kigger godt nok noget på hotellet, da vi slæber redningsveste, pagajer, sprayskirt og et vådt telt gennem foyeren. Og hold da op hvor det fylder på et lille hotelværelse.

Men det er altså herligt med et varmt bad og bagefter vores livret: Serveret varm mad.

Dag 3, Mandag, Skive

Skive Fjord

Fra sted .
Til sted .
Distance km. .
Vejr & Vind .
Kort Se kort
Foto Se foto

Vi står tidligt op, så Mette kan køre mig ned til kajakklubben i Skive Havn. Hun fortsætter på arbejde.

Jeg ror op langs kysten i gråvejret. Der bliver lige et hul i skyerne og en smal solstribe på vandet 25 meter fra kysten. Det lykkes det mig at følge solstriben hele vejen op til Jeppe Åkjærs grav ved Knudsskov. Det er mit vendepunkt. Her bliver jeg indhentet af regnvejret og får pæn modvind tilbage til klubhuset, hvor jeg har aftalt møde med Mette efter endt arbejdstid.

Mette er forsinket, så jeg leger bums og snorker højlydt på bænken da hun ankommer. Men en fin aftentur sammen får vi da, inden vi returnerer til hotellet og livretten.

Dag 4, Tirsdag, Lemvig

Klik og se stort foto. 340->800 pixel

Fra sted .
Til sted .
Distance km. .
Vejr & Vind .
Kort Se kort
Foto Se foto

Vi står op før fanden får sko på. Pakker alting sammen og triller til Lemvig, hvor Mette skal arbejde i dag. Hun smider mig af i havnen og haster videre på arbejde. Først i Lemvig, bagefter i Thisted. I mens vil jeg forsøge at ro til Struer.

Starter ud i let vind og bølger på 20 cm. og er godt kørende. Det ser fint ud. Undervejs slår det mig: der mangler noget heroppe. Fraværet af svaner er markant. Hjemmefra Karrebæk fjord er jeg vant til at se 2-300 svaner på hver eneste rotur. Heroppe har jeg set to svaner om dagen. Gad vist om de indfødte spiser dem ? Eller er området uegnet for svaner ? Jeg er måske bare det forkerte sted ?

Ved Remmer Strand lægger jeg ud i fjorden og ror mod Toftum Bjerge. Netop ankommet til Toftum Bjerge indhentes jeg af tunge regnbyger, der kommer høvlende i rasende fart – og har en masse vind med. Det begynder at tordne. Jeg spurter på land og sidder tordenbygen over. Tordenvejr har jeg den allerstørste respekt for, efter jeg en gang blev indhentet af et tordenvejr og kunne høre hvordan lynene slog ned i vandet bag mig. Hvor langt bag mig vides ikke: jeg så mig ikke tilbage. Var travlt optaget af at sætte personlig hastigheds-rekord.

Søen rejser sig hurtigt. Ved Oddesund Syd sidder jeg pludselig på 1 meter høje bølger og klaprer tænder af kulde. Vandet er koldt heroppe. Ser et sejlskib gå for motor mod broen. Skibet har strømmen mod sig og kan ikke komme igennem. 3 gange forsøger hun uden held. Opgiver og vender tilbage. Øeh, planen er jeg skal ro igennem her.

Der er noget helt galt. Det skal være sjovt at ro. Ikke koldt, vådt, blæsende og væmmeligt. Redningen kommer lige inden broen. Her ligger en kaffebar. Ringer til Mette og fortæller hvor jeg er. Drikker kaffe og smæsker æblekage et par timer indtil Mette kommer:

”Nåeh, så godt kørende var du måske heller ikke i dag ?”

I strid vind læsser vi kajakken og sætter kursen mod Næstved. Dagene på Limfjorden er slut for denne gang, men vi kommer helt sikkert tilbage. Godt kørende eller ej.

Relaterede artikler

Se også


Personal Tools