Brugerværktøjer

Webstedsværktøjer


Sidebjælke

Turberetninger, foto og nyttig viden

Her en liste over ture vi har roet i havkajak - såvel i Sverige som i Danmark.

Listen indeholder information om ét eller flere af punkterne

Sjælland & Øer

Havkajak ture omkring Sjælland og Øer

Avnø

Basnæs 2002

Bjørnebæk 2002

Bogø 2009

Enø

Falster 2007

Gavnø

Jarsskov 2003

Karrebæk 2001

Knudshoved & Knudshoved Odde

Kortselitse

Lindholmen 2000

Møn & Møns Klint

Næstved Kajak & Cano Klub, NKC

Skovshoved 2003

Sorø 2003

Stevns 2005

Suså 2003

Svinø

Vejlø 2002

Vesterhave 2000

Vordingborg 2002

Fyn & sydfynske ø-hav

Havkajak ture omkring Fyn og det sydfynske Øhav

Bogense 2002

Fyn rundt 2004

Fyns Hoved 2004

Langeland 2002

Svendborg 2002

Tåsinge 2003

Jylland

Havkajak ture omkring Jylland

Hjarbæk, 2002

  • Kort. Hvor er det ?
  • Nyttig viden om stedet til Din tur

Mariager 2003

  • Kort. Hvor er det ?
  • Nyttig viden om stedet til Din tur

Skive 2002

  • Kort. Hvor er det ?
  • Nyttig viden om stedet til Din tur

Vejle 2003

  • Kort. Hvor er det ?
  • Nyttig viden om stedet til Din tur

Sverige

Havkajak ture i Sverige

Sct Anna

Stockholm 2003

Orust

Rul - Eskimorul og makkerredninger

Eskimorul, rullestuer og makkerredninger i havkajak

Rul 2007, december

Rul 2007, november

Rul 2007, oktober

Rul 2004, april

Rul 2003, september

Rul 2003, februar

Rul 2003, januar

Rul 2002, december

turberet:orust_2006

Turberetning: Orust 2006

Så kom vi endelig afsted. Nyt arbejde umuliggjorde ferie i august, som vi normalt foretrækker. Masser af arbejde og lange arbejdsdage umuliggjorde en ordentlig planlægning af ferien. Normalt består halvdelen af feriefornøjelsen for mig i at studere landkort, søkort og diverse beskrivelser på nettet. Vi havde denne gang kun én lørdag til at planlægge, pakke, bage brød og gøre alt klart til ferien - og finde ud af hvor den skulle foregå.

Derfor endte vi her på Orust. Det er kendt farvand - nærmest vores fjerntliggende baghave. Vi kender området godt, har lejrpladsfortegnelser, noter fra tidligere ture, landkort og søkort. Det er nemt at tage hertil og vi har tidligere drøftet en udforskning af Stigfjorden, der er et stort fuglereservat mellem Orust og Tjørn.

Dag 1

Klik og se stort foto

Fra sted Almøn camping
Til sted St. Farholmen
Distance km. 8
Vejr & Vind 10m/sek, spredte skyer
Kort Dagens kort
Foto, hele turen Se billeder fra hele turen

Mandag formiddag triller vi de 400 km til Almøn, hvor en mægtig Elg spankulerer rundt på vejen og skaber lidt opstandelse. På campingpladsen spørger vi om lov til at sætte kajakkerne i vandet her og parkere bilen. Vi kører trods alt tværs gennem campingpladsen og bruger deres parkeringsareal uden at lægge nogle penge her. Naturligvis er svaret. Flinke mennesker.

Det er midt i industriferien og her er masser af mennesker. Vores kajakker og pakkeproceduren giver anledning til nogle interesserede tilskuere - de fleste taber dog tålmodigheden og går igen inden vi møjsommeligt får stuvet 2 ugers grej og mad ned i kajakkerne. Kun én enkelt svensker holder ud til den bitre ende. Til gengæld kommenterer han også pakkeprocessen da vi endelig er færdige: det er dog utroligt meget i kan have i de både smiler han venligt… Jo da, vi har prøvet det nogle gange og ved lige præcis hvordan tingene skal stuves ned i hvert eneste lille hjørne af kajakkerne.

Vi byder farvel og sætter ud. Mettes ekvipage vejer ialt 72 kg, min 94 kg. De 94 kg har jeg så planlagt at flytte rundt i den svenske skærgård med en træpind på 225 x 8 cm. de næste par uger. Lyder utroligt ikke ? Men det virker faktisk ! Jeg kan sådan set ro 50 km på en dag med det udstyr - og holde en fart mellem 5 og 8 km/t. Prøv lige at flytte 94 kg 50 km med en fart af 5 km/t i en rygsæk !

Vi sætter kursen mod St Farholmen i en frisk rygving på 10m/sek og nogle rimelige bølger. Det går strygende i rygvinden. Faktisk surfer vi med 8 km/t nordpå. Kun hækbølger fra motorbåde og et par steder med refleksbølger fra klipperne gør det lidt hektisk ind imellem - men intet at være urolig for. Vandet er varmt og hverken vind eller bølger er truende, så vi nyder bare at være afsted. Det er bestemt ikke den ringeste måde at tilbringe sin bryllupsdag på.

På St Farholmen vælger vi øens bedste lejrplads. I nærheden ligger en motorbåd med en lille familie. Da vi læsser grejet af kommer en lille purk og hans søster luskende hen for at tjekke os ud. Drengen er meget målrettet mod Mette og ønsker at sidde i hendes kajak… Lige så snart dét er prøvet taber begge børn interessen og piler hjem igen.

Klokken er nu 23, vinden har lagt sig og dagens sidste lys svinder fra en god dag. Stilheden er fantastisk !

Dag 2

Stigfjorden

Fra sted St farholmen
Til sted N. Bjørnholmen
Distance km. 18
Vejr & Vind 10-13m/sek regn
Kort Dagens kort
Foto, hele turen Se billeder fra hele turen

Vi sover længe i dag. Nyder vandets svulpen, nyder stilheden - friheden. Langsomt men støt får vi overstået morgenritualet. Morgenmad, pakke soveposer, pakke telt, pakke kajakker. Det er overskyet og det blæser. Da vi sætter ud begynder det at regne.

Vi ror vestpå, vil nord om St Askerøn og L Askerøn og ind mod Stigfjorden, der er et meget flot og fuglerigt naturbeskyttelsesområde. Men efterhånden som Sæckebæck kommer nærmere bliver vi mere og mere bekymrede. Det ser ud til landevejen ud til L Askerøn er bygget på en dæmning - ikke på en bro, som vist på kortet. Helt henne ved dæmningen må vi konstatere at kortet ikke passer. Der er ingen gennemsejling her. Vi er endt i en blindgyde og tvunget til at ro hele vejen uden om L Askerøn igen. Da vi vender kajakkerne øsregner det.

Våd & kold

Totalt gennemblødte, lidt kolde og meget, meget sultne lægger vi os i læ ved N Bjørnholmen. Blodsukkeret er simpelthen raslet ned i den sidste times modvind og jeg fryser som en lille, rystende hund. Jeg har masser af vand i siddebrønden. Desværre har jeg også 4 L næsten frosset vand bag sædet. De køler det skvulpende vand i siddebrønden betragteligt ned. Gæt hvad der sker, når vandet skvulper hen over sædet, mens jeg sidder der. Temperaturen kan måles i meget få centimeter efter nogen tid. Vi spiser hurtigt et par energibarer i vandkanten, pisser territoriet af og går i bådene for at ro de sidste 2 km. over stigfjordens åbne strækning, for at slå lejr på Hjælm.

Lige så snart vi er ude af N Bjørnø's beskyttende læ bliver det hurtigt klart vi har et problem. Der er skumtoppe på alle bølgerne, det blæser kort sagt af helvede til og ingen af os har kræfterne til at trodse bølgerne og den stærke vind.

Ny plan ! Vi bliver på N Bjørnø og ser om vejret er bedre i morgen.

Regnvejr

I silende regn slår vi teltet op og spurter mellem kajakkerne og teltet med alt vores udstyr. Nu skal vi campere, læse bøger, drikke kakao og spise de medbragte lækkerier mens elementerne raser uden for. Vi smider det våde kluns på en tørresnor uden for teltet og kryber ind, for at få tørt, varmt uldtøj på. Da vi er klædt på og varme igen, holder det op med at regne. Jeg lusker mistænksom ud af teltet. Ser på vejret og siger til Mette: måske kan vi alligevel ro over fjorden i dag. Omgående begynder det at høvle ned igen.

Okay, vi skal vist ikke over stigfjorden i dag.

Dag 3

Fra sted N Bjørnhomen
Til sted Stavø via Bjørnhomen
Distance km. 25
Vejr & Vind 5 - 11m/sek skyet
Kort Dagens kort
Foto, hele turen Se billeder fra hele turen

Vi sover meget længe i dag. Skal bare lige 2 km over fjorden til  Hjælm. Men ak o ve: Vi har kun 3L vand tilbage. Det er ikke nok til 1 dag og langt fra nok til de 2 dage vi gerne vil tilbringe ved øgruppen.

Kortet studeres indgående uden vi lige kan udpege oplagte steder at tanke vand. Søkortet er meget nedslående. Ifølge det kan vi enten ro tilbage til campingpladsen eller helt til Bjørnholmen efter vand.

Vi beslutter os for at følge sydkysten og lede efter vand dèr. Der er en badestrand og et par mindre havne undervejs mod Bjørnholmen. Måske har vi heldet med os.

Ergo kaster vi os ud i den stride modvind. Bølgerne er ikke specielt høje, men 10m/sek er altså en modvind der kan mærkes i en fuldt lastet kajak. Der skal arbejdes uafbrudt for ikke at drive baglæns - og det kan godt være lidt spændende at bruge kikkerten, når man hopper rundt på bølgerne.

Ved Sjøgårdsvik surfer vi ind i lystbådehavnen for fuld skrue. Taler med nogle lystsejlere om ferskvand. Desværre, de tilbyder generøst en mundfuld af den kop vand de sidder med, men det er også det eneste vand i nærheden.

Vi slipper ikke for Bjørnholmen. 17,4 km senere i strid modvind kan vi tanke 16L vand og vende kajakkerne. Jeg ærgrer mig over kajakken ikke er 1 meter længere - det ville have givet plads til 20L vand mere og dermed kunne vi bare have roet 2 km hen til vores mål. Nu har vi roet 17km og er mange km. væk fra målet.

Sådan er vilkårene altså også på kajakferie i skærgården - det kan kræve en dagsrejse at få noget så simpelt som vand. Resolut ror vi ud af Bjørnholmen, forsager restaurent og butik og ror ind i Stigfjorden igen - denne gang med vinden i ryggen og en fin medsø. Selv om det godt kan mærkes jeg lige har lagt 16Kg vand i agterrummet går det tjept derindad. Vi er faktisk kun 1 time om de 8 km til målet.

På Hjælm myldrer det med motorbådsfolk. Vi foretrækker ensomheden og stilheden. Selv om det er ekstravagant som dansker at tage til Sverige og forlange en hel ø for sig selv, er det nu engang sådan vi foretrækker det. Ergo ror vi til Stavø og slår os ned på en stor, ensom plads der. Det har været en lang dag for at få lidt vand - godt det er rejsen som er målet.

Dag 4

Begrebet "gå tur" har en lidt anden betydning hjemme i byen end i dette terræn

Fra sted Stavø
Til sted Stavø
Distance km. 0
Vejr & Vind 10m/sek, spredte skyer
Kort Dagens kort
Foto, hele turen Se billeder fra hele turen

Vi sover længe i dag. Gik i seng kl. 23 i går, men vågner først kl. 10 - og vi vågner vel at mærke ikke fordi vi er udsovede, men fordi solen gør det uudholdeligt varmt i teltet.

Jeg har en del ondt i ryggen her til morgen. Må spise et par smertestillende tabletter og vente en halv times tid før det er muligt at snurre rundt på madrassen og bakke ud af teltet på alle 4. Bekymrende ! Vores kajakferier plejer at vare til min ryg bryder sammen, hvilket normalt er 7 til 10 dage. At jeg allerede har problemer efter 4 dage er lidt bekymrende. Vi må simpelthen ud at finde et andet par at ro med - vel at mærke et par, hvor den ene part er kiropraktor af erhverv. Så kunne den anden passende være massør. Det bliver nok lidt svært at finde.

Nuvel, jeg bliver da bevægelig nok til at spise morgenmad sammen med Mette, selv bade- og vaske-ritualet går helt fint. Men håret bliver nu lidt mærkeligt efter nogle dage, når det kun bliver vasket i saltvand.

Efter morgenmaden er det næsten middag, men vi slipper nu ikke øen så let endnu. Det er dette område vi er kommet for at se, så vi kan da ikke bare ro væk uden at undersøge øen nærmere. Derfor 'går vi en tur' på øen. Det vil sige vi klatrer, kurer og hopper rundt fra klippeblok til klippeblok. Hele øen er ret utilnærmelig for andet end fugle. Til gengæld er den meget flot, frodig og afvekslende.

Køkkenmødding

Vi finder en af de utallige, men meget karakteristiske fugle-køkken-møddinger. Fuglene tager muslinger og krabber, flyver højt og smider dem på en flad klippe. Voila, så er dåsemaden åbnet og serveret. Der ligger tusindvis af krabbeskjold og muslingeskaller på den foretrukne 'slagteplads'. Et andet sted finder vi små forkrøblede hindbærbuske - med modne hindbær.

Overalt hvor man vender sig er der liv på øen. Selv i den mindste lille sprække mellem klipperne gror der noget. Livet er godt nok en sej og stædig størrelse.

Det lykkes os rent faktisk at klatre op af de stejle klipper så vi får frit udsyn over området. Et fantastisk syn med de mange øer. Området er samtidig gæstfrit, grønt, indbydende og goldt, forblæst, barskt. Der må være meget stor forskel på juli og januar herude.

Klokken er sidst på eftermiddagen, da vi endelig når tilbage til teltet. Vi manglede en meget stor rulle uldgarn på klatreturen: det var noget nemmere at finde vej op på klipperne end det var at finde vej ned igen. Nu gider vi ikke pakke lejren sammen og ro videre i dag - det bliver en overliggerdag, hvor vi slapper af, hygger os i illusionen om 'Palle alene i verden', nyder stilheden, vindens susen og det frodige dyreliv på øen. Drikker varm kakao. Fisker. Leger med honfiskene.

Livet er herligt.

Dag 5

Golde øer er grimme

Fra sted Stavø
Til sted Hjælm
Distance km. 12
Vejr & Vind 8 - 10m/sek, Letskyet
Kort Dagens kort
Foto, hele turen Se billeder fra hele turen

Klokken 8 ringer vækkeuret. Vi tager os nu som sædvanlig god tid til at stå op og pakke sammen. Små 3 timer tager det førend vi sætter ud og foretager et kryds på hele 500 meter førend vi lander kajakkerne på Stavø Kalv. Jeg kunne have svømmet derover. Men landgangen og den efterfølgende klatretur bliver belønnet rigeligt. Øen er fantastisk flot, meget afvekslende og med et rigt fugleliv. Vi kommer lige præcis sent nok til, at alle fugle er fløjet fra reden. Derfor forstyrrer vi ikke nogle rugende fugle eller små fugleunger.

Resten af dagen tilbringer vi med at snirkle rundt om øerne Hjælm, Alsøn, Kalvøn og en masse tilhørende knolde. Går i land rigtig mange gange, klatrer rundt på klipperne og udforsker øerne. Nogle øer går der får på, andre øer er nærmest overdænget med gåselort og enkelte knolde er ildelugtede skarvkolonier.

Kalvøfjorden

Hjemmefra havde jeg store forventninger til Kalvøfjorden som et naturskønt område med grønne øer og havørne majestætisk svævende på opvinde, men dér blev jeg slemt skuffet. Jeg har faktisk set flere rovfugle i Karrebæk og Dybsø fjord end her. Utrolig mange af småøerne er golde, små knolde uden nogen interessant bevoksning - de ligner nærmest den ydre skærgård til forveksling. Har man set én har man set alle. Det er flot og spektakulært første gang, derefter er det bare en kedelig genudsendelse.

Golde øer er grimme ! Derfor gider jeg heller ikke ro ydre skærgård. Jeg er meget mere til grønne øer med spændende træer, hindbærbuske, brombær, tyttebær, enebær og en masse små hyggelige lunde garneret med en masse spektakulære klipper - gerne med en god fiskeplads i ny og næ. Det er der simpelthen ikke ret meget af her i fjorden - ganske få øer ser sådan ud, så er det slut. Nok ikke et sted jeg gider ro mere end denne ene gang.

Hvad øerne mangler af frodighed og afveksling giver havet os til fulde i dag. Det blæser kort sagt af pommeren til og fordi vi ror rundt om øerne og snirkler ind imellem de mange skær og knolde på meget forskellige vanddybder, får vi et utroligt afvekslende rovand. På læsiden er der blikstille, på vindsiden krappe bølger med hvide skumtoppe overalt og omkring knoldene rejser søen sig med refleksbølger til underlige firkantede bølger, der er helt uforudsigelige og til tider noget intense at ro på. Det ene øjeblik er vandet spejlblankt, det næste ruller bølgerne helt op under armhulen. Men vandet er varmt og vi føler os ikke det mindste utrygge - ror hvor vi vil, uden hensyn til vindretning eller bølger.

På et enkelt kryds er jeg dog ikke vild med situationen. Jeg tager vand ind i siddebrønden ved hver eneste bølge. Vandet driver simpelthen ned ad mine ben. Jeg bliver meget våd og efterhånden ret kold og kan mærke vandet skvulpe rundt nede i båden. Tænker lidt uroligt på den seneste tids problemer med at holde båden tæt - måske er min gamle, slidte og forslåede havkajak ved at være så ridset i bunden, at vandet løber ind gennem nogle af ridserne ? Vel fremme ved øen styrer jeg direkte ind på land og pumper båden tør. Smider alt det våde kluns og vrider det inden vi sætter ud igen. Problemet med vandindtrængen forsvinder lige så mystisk som det kom. Måske mit sprayskirt bare har siddet dårligt og ikke har sluttet helt tæt i forhold til vinklen på bølgerne ?

Først på aftenen begynder vi at lede seriøst efter et egnet sted til overnatning. Kalvøn er totalt uanvendelig. Stavø har vi været på i 2 døgn, så den er også udelukket. Hjælm går der får på, så der gider Mette ikke overnatte i dag. Ergo ender vi på Halsøn.

Camping på Halsøn

Selv om pladsen ligger i vindsiden beskytter udragende klipper godt mod bølgerne og vi kan se en lille, rimelig plads bagved med græs. Selve teltpladsen ligger neden for det øverste højvandsmærke, så den kan ikke ligefrem kaldes knastør - og det blæser omkring 10m/sek direkte ind i en vindtunnel mellem klipperne. Her er godt nok sus i skørterne. Vores store 4-mands tunneltelt med stort fortelt er på 12 kvadratmeter grundareal, så det er noget af et sejl vi danser rundt med på plænen. Vi ender faktisk med at den ene må ligge på teltet, mens den anden sætter buerne i og hæfter de første pløkke. Jeg tror vi kunne have solgt en glimrende underholdnings-video med dén teltslaging !

Op kom teltet faktisk. Der skulle bare 10 pløkke og yderligere 10 barduner til, så stod teltet sådan rimeligt stabilt. Dog meget vel-ventileret. 3 timer senere faldt vinden til 0 hvorefter alle de mange barduner så noget fjogede ud.

Højvandsmærket og det ret fugtige græs bekymrede os også lidt. Hvor megen fugt kan teltbunden mon holde ude, når vi ligger direkte oven på ? Vil kropsvægten, og dermed trykket simpelthen presse vandet ind i teltet ? Risikerer vi at højvandet i løbet af natten stiger så meget, at vandet trænger ind i teltet? I første omgang lader vi så meget grej som overhovedet muligt være i kajakkerne. Bådene er tøjret til en enebærbusk højt på land så grejet i dem bliver hverken vådt eller skyllet væk. Teltet sikrer vi ved at trække vores regnslag og plastlaminerede søkort ind under bunden. Lidt besværligt når teltet er slået op, men det er det muliges kunst vi praktiserer her. Måske også lidt ekstravagant at have et gulv bestående af plastlaminerede søkort i et telt, men det for hånden værende søms princip råder også her - vi bruger simpelthen hvad vi har af materialer. Det er godt nok den mest besværlige teltslagning vi længe har lavet !

Aftensmad i det fri kan vi ikke lave på grund af vinden. Efter 10 minutter med fuld blus på trangiaens gasbrænder, er panden ikke engang så varm, at man brænder fingrene på den. Vinden blæser simpelthen varmen væk. Ergo må brænderen ind i forteltets læ - så sker der noget i en ruf og vi får et velfortjent måltid varm mad.

Bagefter 'går vi tur' på den barske ø. At gå tur her på øerne betyder for det meste at man klatrer op af en masse store klipper. Begrebet vandret findes ikke her, hvor alting har en hældning på 30 grader eller mere. Men som sædvanlig belønnes klatreturene med fantastisk flot udsigt på toppen og masser af små, grønne plateauer hvor lyng, enebær, birk og en masse andet spændende gror. Jeg har sågar fundet naturlig bonzai. Hele små skove, der vokser i en klippesprække på 10 x 2 cm. Det er simpelthen utroligt.

Livet er forunderligt.

Dag 6

Stigfjorden forvandles undertiden til motorvej

Fra sted Hjælm
Til sted N Bjørnholmen
Distance km. 26
Vejr & Vind 2-7m/sek, høj sol
Kort Dagens kort
Foto, hele turen Se billeder fra hele turen

Lige så kold og forblæst lejrpladsen var i går da vi ankom, lige så varm, venlig og indbydende er den her til morgen. Solen skinner fra en skyfri himmel og vandet er spejlblankt ud for landingspladsen. Vi står op kl. 8,00 og klarer morgenrutinerne - dvs. lige inden vi skal til at bade splitternøgne, ankommer den første motorbåd i bugten. Æv ! På med badetøjet og ud at blive vasket. Hud, hår, tøj og alle vores ting bærer efterhånden ret tydeligt præg af saltindholdet i havet omkring os. Der er hvide saltrande på alt og min hat f. eks er helt stiv af saltet.

Ferskvand

Det tilbagevendende problem rammer os igen i dag: ferskvand. Vi er ved at løbe tør for vand igen. Der er ingen vej uden om: vi bliver nødt til at ro til marinaen på Almøn for at tanke vand. Undervejs tager vi os god tid til at ro rundt om alverdens øer og knolde, lige som vi klatrer rundt på nogle enkelte øer inden vi ud på eftermiddagen lander i marinaen og tanker 20 liter vand. Denne gang er det ikke afsaltet havvand, men rigtigt ferskvand og det har ikke været opbevaret i plasticflasker i kajakken i 3 dage endnu, så det smager nærmest himmelsk. Utroligt så nøjsom man lærer at blive herude.

Efter optankning og lidt frokost i marinaen sætter vi kursen tilbage mod Stigfjorden. Ved Almøn vrimler det simpelthen med mennesker - hvad andet kunne man forvente på en solrig lørdag i industriferien. Her har vi ikke lyst til at være.

Motorvej

Selv sejlrenden ind gennem Stigfjorden er den rene motorvej, med hundredevis af sejlskibe og støjende motorbåde, der kommer drønende i en helvedes fart. Vi holder os klogeligt uden for sejlrenderne og krydser dem kun vinkelret - det er nemt at blive overset her.

Tilbage på fjorden sætter vi kursen mod øen syd for N Bjørnholmen. Desværre bliver vi noget skuffede da vi ankommer først på aftenen. Øen er nærmest besat af motorbådsfolk i hobetal. Det ligner ikke en oplagt lejrplads i dag !

Ergo vender vi om og ror til N Bjørnholmen. Normalt vil vi af princip ikke overnatte det samme sted 2 gange. Anden gang det samme sted går man jo glip af en ny oplevelse på en ny ø - og får til gengæld kun en genudsendelse i bytte. Men denne gang bliver vores princip virkelig knægtet for alvor. På N Bjørnholmen har vi overnattet i 2005, vi har overnattet der for et par dage siden og nu overnatter vi der gudhjælpemig igen ! Men der er simpelthen ikke andre muligheder inden for overkommelig ro-afstand på denne tid af dagen. Da vi kender rutinen går det lynhurtigt med at etablere lejren og få lavet aftensmad.

Utæt kajak

Desværre må jeg atter engang opgive at finde ud af hvorfor min kajak tager så meget vand ind - ca. 5 liter kan jeg pumpe ud af siddebrønden, hvilket er noget bekymrende. Hvis der er en revne i båden, som kun er utæt under bestemte belastninger, så er det vel et spørgsmål om tid før revnen bliver så stor, at vandet vælter ind i siddebrønden. Ikke nogen rar situation, hvis det sker midt på et kryds i åbent vand.

Hele bugten omkring vores lejrplads er fyldt med fritidsskibe, så efter aftensmaden klatrer Mette og jeg langt op på de solbeskinnede klipper med trangia, vand og kakao. Drikker kakao, nyder udsigten og solnedgangen. Får endda guitarspil og svenske folkeviser med i købet fra et svensk sejlskib.

Tilværelsen er pragtfuld.  

Dag 7

Varder er der alle vegne – men bemærk lige ´kagedejen´ klipperne er lavet af

Fra sted N Bjørnholmen
Til sted Stævø kalv
Distance km. 10
Vejr & Vind 3 - 7 m/sek, sol, skyfrit
Kort Dagens kort
Foto, hele turen Se billeder fra hele turen

Allerede kl. 8 begynder solen at varme teltet betragteligt op. Mette kan ikke holde ud at ligge her mere og er åbenbart udhvilet - hun lusker ud, bader, går tur og hygger sig. Jeg farer op og lyner alting op i teltet for at ventilere det. Er ligeglad med myrer, edderkopper og andet småkryb, bare der bliver køligere i kludevillaen. Det bliver der. Faktisk så meget, at klokken er henved 10 førend jeg må opgive og stå ud.

Vi spiser morgenmad, bader og hygger os mellem klipperne. Det er helt tydeligt en rigtig varm solskinsdag i weekenden i industriferien. Allehånde fritidsskibe kommer myldrene frem mellem øerne og snart er hele området fyldt med både og mennesker.

Lommefilosofi

Vi sætter os helt stille i den sidste skygge af en klippe og betragter scenariet. Når man sidder helt stille op ad klippen bliver fuglene også meget mindre sky - de tripper glædeligt rundt og søger føde på 2 meters afstand. Jeg betragter tanglopperne. De bevæger sig altså underligt. Flytter sig med nogle enormt høje hop fra sted til sted, snart til højre, snart til venstre, fremad eller bagud. Hop, nu er den på en blå tallerken. Hop, nu er den på en rød tallerken. Hop, nu er den på tang. Hop, nu er den på sand. Gad vist om en tangloppe, med det bevægelsesmønster, oplever verden som et kontinuom eller som en uendelig række singulariteter ? Hvorledes ville den, med det bevægelsesmønster, opfatte verden, hvis den nu havde menneskets intelligens ? Sagt på en anden måde: hvorledes ville et tilsvarende bevægelsesmønster for mennesket påvirke dets empiriske erkendelsesproces ? Ville mennesket så, på baggrund af den empiriske erkendelse, se verden som et kontinuom, eller som en række usammenhængende singulariteter ? Implikationerne for vores opfattelse af begreber som udstrækning og tid vil være enorme.

Joe, her er stille og højt til loftet på N. Bjørnholmen.

Henad ved 2-tiden er vi færdige med at lommefilosofere og nyde pladsen - det er tid at ro bort.

Nyt rovand søges

Området er reelt slidt op nu. Vi har set hvad vi ville og er egentlig parate til at forlade stedet. Men den yderste skærgård vest for Møllåsund gider vi ikke se - den er for barsk, gold og kedelig. Den inderste skærgård fra Svanesund og nordpå mod Brattøn har vi også roet tidligere og finder den ikke specielt inspirerende - vi har set langt mere interessante steder nord for Orust.

Brattøn, Hjæltøn og Koljön er nok perlerne i hele dette område - og dem vil vi gerne tilbringe mere tid på. Desværre er ferien for kort til vi kan nå at ro derop og stadig have tid til at udforske området. Vi drøfter muligheden for at ro hen efter bilen, køre op til området og sætte kajakkerne i vandet et tilfældigt sted nordpå. Den tanke opgiver vi dog hurtigt igen. Det er lidet attraktivt at bruge en hel solskinsdag på transport, specielt i bil, for at komme hen til et sted, hvor vi også risikerer at drukne i svenske bådturister. Uanset hvor pænt der er, risikerer vi jo stadig at skulle dele øerne med 20 andre bådturister og så går det pæne eller interessant lidt af området.

Ergo vælger vi at blive her i fjorden og bare pladre rundt fra ø til ø. Der er stadig masser af øer og knolde vi endnu ikke har bygget varder på toppen af.

Først plasker vi til Kråkholmarna. Flotte, lidt forrevne øer, hvor klippen mange steder ligner en marmorkage. Forskelligtfarvet klippemasse er rullet ud i et nærmest psykedelisk mønster. Det er flot og spektakulært. Det synes et par hundrede svenskere også. Med ca. 40  meters mellemrum ligger der en båd rundt om alle knoldene her.

Vi beslutter derfor at krydse fjorden og ro til Ormholmen, hvor fredningsperioden lige netop er udløbet og fortsætte ind mellem Hjælm og Hælsøn for at se på en god plads til frokosten. Krydset er på 2-3 km og derfor ikke noget at bekymre sig om - specielt ikke på denne årstid i rolige vindforhold. Men i guder en motorvej ! Det myldrer simpelthen med sejlskibe og motorbåde fra begge sider, da vi skal krydse sejlrenden. Man føler sig altså noget udsat, når store potente motorbåde kommer drønende lige forbi med snuden højt hævet. Jeg tror ikke alle bådførere opdagede os, førend de var forbi os. Ikke specielt betryggende. Hækbølgerne gav også nogle interessante fænomener. Undertiden indhentede hækbølgen fra èn båd hækbølgen fra en anden så der kom en kæmpebølge ud af det. Undertiden stødte hækbølgerne fra 3-4 motorbåde sammen og gav nogle lidt besværlige firkantede bølger. Det var til tider lidt intenst at ro her. Til gengæld kunne vi uden større dramatik lade vestenvinden drive os ind mellem Hælsøn og Hjælm - så skulle der kun arbejdes en smule for at finde en udemærket frokostplads på Hjælm.

Læk kajak

På frokostpladsen må jeg konstatere der igen er 3-4 liter vand i siddebrønden på min kajak - og denne gang kan det umuligt være sprayskirtets skyld. Mine bukser er knastørre på oversiden og drivende våde på undersiden. Ergo er der hul i båden. Det er altså ikke helt optimalt at tage på kajakferie med en utæt kajak ! Det vil jeg hermed godt advare imod.

Jeg er lidt ked af min 10 år gamle, slidte og forslåede Necky sådan udviser alderstegn. Det er ikke endnu nødvendigt at lede efter hullet og nødreparere båden på ferien, men jeg bliver nødt til at bruge en masse tid på en rimelig reparation derhjemme. Tid, der kunne være brugt på noget meget mere interessant - roture f. eks.

Så er det også lidt trist at erkende, at begyndelsen til enden for båden måske starter nu. Båden har tjent mig godt sommer og vinter, på ferieture, weekendture, dagsture og en masse aftenture gennem rigtigt mange år. Guderne skal vide jeg aldrig har taget specielt hensyn til min båd, eller passet godt på den. Den er blevet brugt fuldt ud og har fået masser af tæsk på klippekyster, stenede strande og i masser af bølger med fuldt læs - eller overlæs for den sags skyld. Jeg har udviklet mig, lært en masse teknik og fået rigtig mange gode oplevelser i den kajak. Nogle enkelte meget skræmmende oplevelser har den også kastet af sig i årenes løb. For eksempel da jeg under den store storm i 1999 satte ud på Karrebæk fjord, mens folk holdt på nedblæsende tagsten og væltede egetræer. Eller dengang en færge sejlede mig ned i stockholms skærgård. Joe, den kajak har tjent mig godt gennem mange tusinde kilometer og jeg tvivler på jeg nogensinde igen finder en kajak jeg bliver så glad for, gennem så lang tid. Selv om den sikkert kan repareres og virke igen for en tid, bliver det med vemod jeg til sidst skiller mig af med den som skrot. Sælges kan den nok ikke. Den ser mere slidt og forslået ud, end en gammel murerspand.

Mette fremsætter dog et opløftende foreslag: Hvis vi nu afslutter ferien med at køre til Uddevalla og hun handler lidt ind i butikken med kunsthåndværk - den butik vi roede ind til sidste år - så kan jeg jo bestille tegningerne til en kajak fra Bjørn Thomasson når vi kommer hjem. Det er et meget stort plaster på såret over min snart tabte kajak må jeg sige. Jeg bytter gerne nogle rotimer med nogle byggetimer for at få den ultimative feriebåd. Den skal være stor nok til at indeholde en pokkes masse vanddunke, så man slipper for at ro hele dagsrejser efter ferskvand, der i virkeligheden er afsaltet havvand ! Tilsæt opbevaring i solopvarmede plasticflasker med en anelse bismag af Fun solbærsaftevand, og du har en fornemmelse af smagen ! Det er kun herude og kun når man er meget tørstig, det smager himmelskt! Til gengæld er smagsoplevelsen helt unik, når man bruger vandet sammen med skummetsmælkspulver til at lave mælk til morgenmaden. Det er sikkert noget de færreste danskere har prøvet. Jeg forstår dem !

Vi må se os slået af de mange motorbåde i området og ror hen til Stævø Kalv. På nordsiden er der en lille meget lavvandet bugt, hvor motorbådene ikke kan komme ind - og pladsen er ikke med på lejrpladsfortegnelsen fra Orust Kajak. Derfor er her helt roligt og ingen mennesker. Det bliver lejrpladsen for i dag. Vi slår os ned, nyder solen, stilheden og illusionen om at have hele området for os selv.

Dag 8

Invitation til vareprøver

Fra sted Stævø Kalv
Til sted Almøn
Distance km. 15
Vejr & Vind 10-12m/sek, letskyet
Kort Dagens kort
Foto, hele turen Se billeder fra hele turen

Det blæser op i løbet af natten. Jeg vågner et par gange og konstaterer teltet er lige lovlig velventileret. Det står kun med 4 pløkke, men så længe vi ligger i det, bliver skidtet vel stående.

Næste morgen vågner vi op til flot sol - og blæsevejr af pommeren til. Der er hvide skumtoppe på rigtigt mange bølger derude. Vi ser på vandbeholdningen. Sparer vi kaffe og kakao væk, så kan vi nok lige strække vandet til i dag og morgen formiddag - forudsat altså at vi ikke sveder for meget i solen i dag. Derefter er der ingen vej uden om den obligatoriske rotur på 25 km efter ferskvand.  Det gider vi ikke ! Vi orker simpelthen ikke bruge så mange kræfter, så megen tid, på at strides med vinden, bare for at få vand til et par dage mere. Vi tager resolut en beslutning: Nu ror vi til Almøn, lægger os på campingpladsen, kører i morgen til Uddevalla og leger bilturister på jagt efter brugskunst og så er det ellers tid at tage hjemad.

Vareprøver

Efter morgenritualet er overstået, har Mette dog lige et enkelt udestående: vareprøver. Traditionen tro samler vi nogle planter fra området vi har roet og tager dem med hjem til parcelhushaven. Det lykkes faktisk i en del tilfælde at få levende planter med hjem til Næstved og endda at få dem til at gro og trives i en efterhånden ikke helt traditionel pracelhushave.

Samme have er iøvrig fyldt med pæne sten fra alverdens ro-vande.

Det er med lidt vemod vi sætter ud fra Stavø Kalv og sætter kursen hjemad. Vi har roet i dette område i flere år og kender det rigtigt godt. Faktisk foregik bryllupsrejsen som en roferie her omkring Orust for mange år siden. Derfor er det lidt vemodigt at ro ud af området og vide det varer meget, meget længe før vi kommer her igen.

Afsted skal vi og afsted kommer vi. I første omgang sætter vi kursen mod Hjælm i en frisk vind og passende bølger. Dernæst ror vi til Råssø naturreservat i en meget frisk vind, inden vi surfer ind mod Ambjærns Udde på halvstore bølger. Det bliver lidt intenst ind imellem. Faktisk må jeg undertiden forlænge pagajen maksimalt og lægge hele kropsvægten på den for at afværge broadside på bølgerne. Det bekymrer mig lidt fordi jeg ved der ikke er meget mere jeg kan gøre - en lidt større og lidt vanskeligere bølge vil uværgerligt vælte mig. Det bekymrer mig også at vide min kajak ikke er tæt - ikke optimale vilkår at stressbelaste båden på. Men det lykkes faktisk at ro til Årholmen uden dramatiske situationer - selv om det til tider er rimeligt udfordrende når vi rammer refleksbølger, der krydses af dønninger fra hurtiggående motorbåde.

Våd & kold

På Årholmen pumper jeg kajakken tør og får noget mere tøj på. Jeg er gennemblødt nede fra af den utætte kajak og gennemblødt oven fra af 'snigerne'. Snigerne er de bølger, der kommer rullende ind over dækket og helt op til armhulerne. Dem har der været en hel del af i dag.

Uden yderligere dramatik ror vi til Svarte Kullen og fortsætter ind i Skåpesund. Vi kan se vinden har væltet nogle træer på klipperne, så vinden må i dag være voldsommere end normalt her - eller vinklen på vinden må være usædvanlig. Herefter er det stort set magsvejr med små bølger resten af vejen til Almøn. Vi ser faktisk badegæster, der ligger og slikker solvarme på læsidens klipper. Det er simpelthen et utroligt varieret område det her. Med mindre end 10 km mellem 2 steder kan man opleve 12m/sek med skummende bølger der virkelig kræver opmærksomhed og så kan man opleve 3m/sek med bølger på 10 cm. højde.

Hvide fliser & varmt vand

Vel fremme på Almøn indlogerer vi os på campingpladsen. Vi har i adskillige år sat kajakkerne i vandet fra campingpladsens grund og parkeret bilen på pladsens p-plads. Derfor føler vi at vi skylder pladsen at overnatte her, selv om Uddevalla måske ville være mere passende til vores formål i morgen. Det koster 200 svenske kroner at overnatte her med telt og bil, det halve uden bil, hvilket er noget pebret i sammenligning med hvad vi har brugt den sidste uges tid ude i skærgården. Nemlig 0 (nul) kroner. Til gengæld er her bord & bænk og vandrette flader ! Jubiee, det er fantastisk så glad man kan blive for en vejrbidt bænk med tilhørende bordplade. Også den vildeste luksus får man for pengene her: et rigtigt toilet istedet for et træ. Hvide fliser og varmt vand. Både Mette og jeg går helt amok i baderummene. Bader for 10 svenske kroner hver - i rigtigt ægte, varmt ferskvand. Man kan ligefrem frisere håret bagefter !

Livet er dejligt.

Dag 9

Kajakturen er slut. Vi pakker alt grejet sammen og kører til Uddevalla for at lege bilturister. Bagefter er det bare den lige vej hjem til Næstved – hjem og bestille tegningerne til en ny kajak. Men det er en helt anden historie.

Efterskrift

Bådebygning

Jeg købte faktisk en tegning af Bjørn Thomasson og regner med at bygge en ny kajak i 2007. Jeg har ikke mulighed for at bygge kajakken indendørs. Mette vil ikke af med spisebordet, sofabordet, sofaen og fjernsynet - og hun lider frygteligt af aversioner mod expoxy-lim og expoxy-slibestøv indendøre. Jeg bliver derfor nødt til at bygge udendørs når vejret tillader det. Derfor forventer jeg vejrguderne vil forsinke byggeriet en del – og forhindre en lakeret finish folk siger i og åh til. Men en brugsbåd på linie med Neckyen, dét skal det nok blive til. Se den valgte model her. Se mere om byggeriet her.

Utæt Necky

Problemerne med min utætte Necky viste sig efterfølgende ikke at være så alvorlige endda. Der var ikke utætheder fra revner, ridser eller huller i bunden af kajakken. Utæthederne kom fra dårlige pakninger på lineholdere og dækfittings. Pakningerne var simpelthen forvitret af alderdom, hvorfor vandet løb ind af hvert eneste skruehul i hele skroget. Det er overraskende meget vand, der kan komme ind den vej. Èn søndag eftermiddag tog det at skrue samtlige skruer & bolte ud, montere nye tætningspakninger og samle skidtet igen. Derefter var kajakken, om end ikke så god som ny, så dog fuldstændig tæt igen. Noget tyder på jeg ender med at have 2 kajakker. Se mere om vores kajakker her.

Relaterede artikler

Se også

/customers/8/6/d/hettel.dk/httpd.www/data/pages/turberet/orust_2006.txt · Sidst ændret: Y/m/d H:i af philip