Turberetning: Gavnø 2003 januar

For nogle år siden forsøgte jeg sammen med Jan Nielsen at indføre tradition med rotur den 1. januar. Det var hensigten vi ville være de første i klubben på vandet i det nye år.

• Første år gik det fint. Strålende solskin, meget tynd nyis og ingen vind. Klokken 9 om morgenen sad vi i bådene og nød stilheden på Karrebæk Fjord – og i al stilhed spurgte vi vistnok begge to os selv hvilken type sindslidelse, der driver to mænd op så tidligt den 1. januar.
• Andet år var klokken henad 11 førend vi sad i bådende – og vejret var snusket. Kold tradition…
• Tredje år havde Jan solgt sin båd og opgivet kajakroningens glæder til fordel for livet som cykelrytter.
• Fjerde år var jeg stadig nygift og ikke til at drive ud af sengen den 1. januar.
• Men i år skulle det være !

Mette og jeg blev ganske vist lidt bekymrede på turen den 29.12.2002 på grund af isen. Det var tydeligt der ikke skulle mange dages hård frost til, førend fjorden ville fryse helt til. Optimismen var ikke stor. Onsdag formiddag d. 1. januar 2003 hentede Mette én af ungerne hjem fra nytårsfest og kunne konstatere isflager på Kanalen fra Næstved Havn. Når der er isflager på Kanalen, er der fast is på hele Fjorden. Vi må se os slået !

For nu ikke sådan lige at opgive med det samme, kørte vi en tur ud til Vejlø Strand. Her plejer vi i det tidlige forår at ro ud efter arbejde for at spise aftensmad.

Kajakklubben arrangerer også familielegedage et par gange i løbet af sommeren herude. Dette syn mødte os i dag.

Udsigten ud mod Svinø og Dybsø er overalt den samme. Også her ligger verdens hårdeste rovand. Efter skyerne at dømme er der oven i købet snevejr på vej ind over området.

Jeg har tidligere roet på nyis. Det er en fantastisk fornemmelse når kajakken knækker den tynde is og roligt glider gennem vandet. Lyden af de mange små stykker is lyder fortryllende, når man sidder der i den store hvide stilhed.

Men her, i dag, gør vi os ingen forhåbninger om at knække isen. Den er alt for tyk.

Hele området ved Fladstrand, Krageholms Strøm og Hestevåd er frosset. Det er ca. 20 kvadratkilometer.

Isen er mellem 5 og 10 cm. tyk over det hele, men regner vi bare med 5 cm. bliver det trods alt til en anseelig mængde frosset vand.

Der er koldt i vinden herude på kysten, så vi går en tur op gennem skoven og tilbage til bilen – ser på vejen en stor og flot rovfugl. Endsige jeg ikke er vidende nok til at artsbestemme rovfugle, er kropsbygningen så karakteristisk at det er meget svært at tage fejl - det er umiskendeligt en kødspisende jagtmodel vi ser flyve rundt i skoven.

På tilbagevejen til Næstved, kørte vi ud af Kanalvej til Pouls Vig for at få et blik over vandet hen til Gavnø.

For mange år siden konstruerede jeg en foldemast og syede råsejl til min kano. Dimensioneringen voldte mig en del problemer: Hvor høj skal masten være, hvor bred skal bommen være og hvor meget sejl kan kanoen håndtere uden at blive alt for ustabil ? Uden helt at være skibsbygger må man kunne regne det nogenlunde ud ?

Det var nemt nok. Når bare man brugte alle tommelfingerreglerne til dimensionering af sejl og mast på vikingeskibene og omsatte målene til størrelsen på kanoen fungerede det faktisk fint. Gad vide om man kan konstruere en hjælperamme i træ, sætte 3 skøjter under og montere hele molevitten på kanoen ? Man kan måske sætte hjælperamme & mast på kajakken ? Så får man jo en billig issejler. Der er jo et glimrende farvand er her mellem Ydernæs og Gavnø.

Lige inden turen går hjemad runder vi pynten, hvor Næstved Kanal munder ud i fjorden.

Vi bliver belønnet med dette syn ! Lige inden sidste bøje vender slæbebåden og sejler for fuld skrue tilbage mod Karrebæksminde. Det er åbenbart meget svært at holde farvandet isfrit.

Vi må skrive 0 kilometer på logbogen for årets første rotur grundet isen – og det er vi kede af.

Vinterroning forbinder vi ikke med meterhøje bølger 4 kilometer væk fra kysten i 10 graders frostvejr. Vinterroning forbinder vi mest med solskin eller snevejr på stille dage, med fladt vand, her på inderfjorden – det giver herlige ture, hvor man skal opføre sig ualmindeligt dumt for at komme rigtigt galt af sted. Vi må nok konstatere det varer mange uger førend vi kan ro her igen – området er omdannet til gåture.

Turberetninger, foto & nyttig viden