Turberetning: Fyn rundt 2004

af /Mette Hettel

Jeg skal ro Fyn rundt på 7 dage, gennemsnitligt 40 km om dagen, dog en enkelt etape på 74 km. Hvad er det dog jeg har meldt mig til? Der er gået lang tid med forberedelser og træning. Det passer jo slet ikke til vores normale rostil.

Jeg valgte at melde mig da Philip ikke havde tid til at holde ferie i år og så ville jeg gerne finde en måde at holde roferie på selv. Det her var jo nemt, her er sørget for overnatning og morgenmad, og bagagen bliver transporteret fra by til by, det „eneste“ jeg skal, er at sætte mig i min kajak og ro til næste by hver dag, det er da nemt – eller hvad?

Da jeg ankom til start var jeg overrasket over så mange turbåde der var, jeg ville have svoret på at dette løb primært var for havkajakker, men som det senere skulle vise sig, så kunne disse kajakroere klare næsten hvad som helst i en turbåd – imponerende. Enkelte havde dog valgt at have to både med så de kunne vælge turbåd eller havkajak alt efter vejr og rovand. Jeg tager hatten af for dem, der tog hele turen i lette turbåde, men som jeg sagde til løbets vinder, de er først rigtig seje når de kan sidde lige så længe i en kajak som mig.

1. etape fra Svendborg til Fåborg er overstået. - 31 km uden at stå ud af båden, det har jeg aldrig prøvet før. Total gns. 6,9 km/t, det er personlig rekord. Jeg er lidt øm i r… når jeg trækker til så savner jeg et godt rygstød, selve sædet er for hårdt, der hvor jeg rammer.

Vejret har været fantastisk, når man tænker på at det meste af sommeren har været blæst, blæst og regn, så er sådan en dag med høj himmel og behersket vind jo en fornøjelse. Det ser foreløbig ud til at holde hele ugen, men jeg er stadig lidt bekymret for på torsdag, 74 km er ikke sådan at kimse ad.

Vi er blevet indlogeret i en lille hal i Fåborghallen, her ligger et par meget tykke træningsmadrasser, dem vil vi sove på så behøver jeg ikke pakke min egen madras ud. Det er meget rart.

I aften er der havnefest her i Fåborg, der snakkes om at gå derned for at finde noget at spise. Havnefesten var desværre slut da vi kom, men vi fandt en cafe og fik big fat boy burgere og spareribs. Det er mad for sultne kajakroere.

Aftenen sluttede med te nydt udenfor i en fantastisk stille aften

På 2. dag indtraf katastrofen - efter morgenmaden, da jeg havde pakket og set min båd blive båret ud på traileren, ville jeg gå ned til kajakhavnen i Fåborg, hvor vi skulle starte. Da jeg trådte ud af hallen siger en official at han lige skal snakke med mig…De er desværre kommet til at tabe min båd af traileren! Jeg troede det var løgn for jeg kunne jo se den lå der øverst på traileren, men da jeg så nærmere på den… åh nej. Det nederste hjørne under roret var slået af og der var slået en lang revne i bunden og gelcoaten var knust på et stykke i den ene side. Han beklagede meget, og sagde at jeg selvfølgelig ville få en ny båd og at de ville gøre alt for at finde en anden båd jeg kunne ro i. Men jeg kunne ikke forestille mig at ro løbet i en anden båd. Til sidst besluttede jeg mig for at prøve at nødreparere båden med gaffatape og så ro i den, så må vi se på det med en erstatning senere.

2. etape var så 47 km fra Fåborg til Assens, jeg roede uden andre pauser end den overbæring, der var på ruten. Det begynder at kunne mærkes i diverse muskler og i numsen. Da jeg kom ind måtte jeg sætte ny gaffatape på, da der var løbet vand ind.

Om aftenen spiste vi på pizzaria og da vi skulle hjem blev vi ledt ud på en mindre omvej. Så fik vi da også rørt benene.

Dag 3. morgenmad i hallen, som igår. De kræser rigtigt for os. Der er selvfølgelig havregryn, selvom der vist ikke var nok første dag, og så rundstykker, rugbrød med diverse pålæg og selvfølgelig juice, det er udemærket. Derefter pakke og så ned til startstedet - 37 km lyder dagens etape fra Assens til Middelfart på med to cp. Jeg var nødt til at gå i land på cp2, da jeg havde ondt i ryggen. Jeg håber det går over, ellers er der langt til mål.

I dag var der ingen yderligere katastrofer.

Dagen sluttede med grillmad på Kajakklubben Strømmens område, vi havde splejset om noget at lægge på grillen og arrangørerne havde sponseret en kasse øl og sodavand og et par flasker vin. Det var ganske hyggeligt.

Dag 4 - I dag gælder det Lillebælt vi skal ro fra Middelfart til Bogense, efter morgenmaden i hallen gik vi ned til klubben hvorfra starten gik.

Vi var ganske heldige at have medstrøm igennem Lillebælt, så den første del af etapen gik forrygende, min max fart var 12,4 km/t, det er personlig rekord, men selvfølgelig også lidt snyd. Efter bæltet var det stort set som de andre dage, måske dog en anelse mindre vind – men den var stadig lige imod os - øv! Etapen sluttede i Bogense roklub.

I dag skal vi ikke sove i en hal, vi får nemlig lov at sove i klubben, enten i telt udenfor eller i opholdsstuen. Det er rart ikke at skulle transporteres. Bogense er en hyggelig lille by, og klubben ligger nærmest i centrum.

Der er igen fælles grillaften, en fra roklubben har lavet bål som vi kan bruge gløderne fra til at grille på. Jeg gik i seng kl. 21.00 for i morgen skal vi tidligt op, da den lange etape starter kl. 8.

Dag 5. Fra Bogense til Kerteminde - lang tur 74 km, først skulle vi ud til en overbæring over vejen til Æbelø, på vej derud blæste det lidt op – modvind - og det blev diset. Jeg blev lidt bekymret for om det skulle blive tåget, for både turen ud til overbæringen og derfra og hen til første cp ville være langt fra land pga. lavvande, så det kunne godt blive lidt for spændende, da jeg ikke har kompas på. Heldigvis blev det bare til nogle lavthængende skyer, der blev brændt af ved middagstid.

Modvinden blev dog ved og havde taget lidt til, efter første cp var der 20 km langs med en kedelig kyst med vinden lige imod. Der var faktisk lovet modvind hele vejen så det lovede ikke godt. Andet cp lå lige efter mundingen til Odense fjord – Gabet, da jeg kom dertil var jeg lidt slidt efter 38 km i modvind, men lige derovre ventede en halv times pause. Jeg kæmpede virkelig, men kunne ikke forstå at vinden kunne være så slem, efter at have færget over og virkelig kæmpet i en time (der var kun 500 m over) kom jeg over og fandt ud af at der ud over vinden var en kraftig udadgående strøm…surt. Dem der var roet forbi tidligere havde haft indadgående strøm, det er ikke retfærdigt.

Efter pausen var der næsten ren surf op til Fyns hoved, jeg var dog bange for ikke at ramme, da der var en anelse fralandsvind, så jeg var nødt til at skrå indover for at sikre at jeg ikke endte på Samsø,(eller værre missede Samsø og endte i Norge). Da jeg nåede Fyns hoved var der næsten vindstille og jeg håbede vinden havde lagt sig så der var stille vejr resten af vejen - men nej, straks jeg rundede hovedet var modvinden tilbage. Det er gået op for mig at den fremherskende vindretning på Fyn er – modvind!

Vinden lagde sig dog efter et stykke tid og det blev næsten havblik, jeg kunne dog stadig ikke få fart i båden, når jeg så på GPS'en roede jeg meget langsomt selv om jeg lagde alle kræfter i, øv modstrøm i Storebælt, var der dog slet ingen hjælp at hente? Da jeg rundede Bøgebjeg kom jeg i strømlæ af Stauershoved, klokken nærmede sig solnedgangstid og jeg kunne se at hvis jeg skulle tage den sidste del efter sidste cp så ville kl blive omkring midnat, så jeg valgte at opgive de sidste 10 km, ærgerligt!!

Roeren efter mig blev hentet af en følgebåd.

Arrangørerne havde lovet, at der ville være både mad og massør selvom det blev sent og det var der. Maden var glimrende men massøren var lidt slidt efter at have bearbejdet et uvist antal roere før mig, så effekten var ikke så stor.

Dag 6. Dagens etape er kun på 28 km fra Kerteminde til Nyborg, men det er under Storebæltsbroen, lidt skræmmende. Desværre bliver der sagt under morgenens instruktion at vi får modvind - jeg er træt af modvind.

Da vi ror ud af havnen i Kerteminde er der en kraftig udadgående strøm, ved mundingen mødtes den med den kraftige vind, der kom fra højre, det gav nogle meget „spændende“ bølger, derefter var bølgerne ca 1,5 m et stykke dernedad.

Ved CP virker det som om vinden har lagt sig lidt. Jeg håbede det lovede godt for turen under broen, men igen - ingen hjælp! Bølgerne tog til hen imod broen og jeg forsøgte at gå i læ for at indtage lidt energi, men der var ingen læ. Så der var ikke andet at gøre end at kæmpe sig hen til broen.

Da jeg nærmede mig så det ikke ud som om bølgerne lige under broen var særligt slemme, men det viste sig at være en stor misforståelse. Grunden til at de ikke så så høje ud, var fordi vandet var så mange gange reflekteret fra pille til pille, at det ikke skabte bølger, men når man sad midt under broen var det umuligt at vide hvad vej kajakken blev hevet i i næste sekund, det var en konstant kamp for ikke at vælte, hvilket ville have været fatalt. Det var som at sidde på vand der koger. Jeg har aldrig været så bange i hele mit liv!

Da jeg kom ud på den anden side var der kun 'almindelige' refleksbølger på ca 1,5 til 2 m. De var dog så forudsigelige, at jeg følte mig lidt mere tryg - og så der lige foran mig springer et marsvin igennem fra bølge til bølge, det pyntede lidt på oplevelsen, der var altså en præmie for at gå under broen. Resten af turen var en kamp med brækkende 2m bølger fra siden og senere surf i disse kæmpe bølger, det krævede stadig en del opmærksomhed…Jeg var meget, meget glad da jeg kom i mål.

Sidste dag er der 36 km – fra Nyborg til Svendborg desværre stadig i modvind/sidevind. Jeg var næsten ved at give op i går, efter turen under broen, men nu skal jeg lige have det sidste med.

Der er ca. 19 km til eneste CP ved Lundeborg havn. Bølgerne er højst mærkværdige, bunden må være meget ujævn for bølgerne opfører sig mange steder som refleksbølger, man kan ikke finde en god rytme at ro i de „skæve“ bølger.

I Lundeborg havn skal jeg ind og tisse, Michael som desværre måtte udgå i går pga. en skade i skulderen, kommer og holder min båd, mens jeg farer op og tisser. Jeg siger til ham at jeg savner ham derude for vi har næsten fulgtes i dette løb selvom vi hører til hver vores klasse.

Efter Lundeborg havn er der kun ca. 17 km tilbage, de sidste skulle blive med medvind – til en forandring, men jeg er ikke helt sikker på Skårupsund, for der er blev lovet medstrøm og næsten hver gang har jeg fået modstrøm, når jeg kom efter de andre.

Medvinden kom på vej ind mellem Fyn og Thurø – men hvad med strømmen…jo der var stadig medstrøm – lækkert. I Skårupsund skal man sejle i sejlrenden, da der ellers er meget lavvandet havde de sagt og det var ganske rigtigt, så jeg fulgte troligt efter følgebåden i hver en drejning den tog.

Lige inden dæmningen/broen til Thurø var strømmen meget stærk og den sammen med medvinden skabte igen nogle spændende bølger, men de var ikke nær så spændende, som de bølger der kom efter motorbådene, sjældent har jeg mødt så mange motorbåde, der overhovedet ikke bekymrede sig om hvad deres hækbølge kunne betyde for andre, vi har også enkelte „idioter“ i Næstved, men de fleste plejer at tage hensyn.

Turen fra dæmningen/broen hen til Svendborg roklub var som at løbe spidsrod mellem motorbåde og sejlbåde. Da jeg nåede roklubben blev der både viftet med et af de gule flag vi har roet efter hele ugen og der blev også viftet med et enkelt dannebrog. Alle deltagere og tilskuer var linet op i skyggen af roklubbens hus og ventede kun på mig, det er herligt at føle man er savnet, (måske var det kun fordi de gerne ville videre?)

Første præmie uddeling var dameklassen og jeg blev jo nr. 3, så da Randi og Paula havde fået deres præmier var det min tur, jeg vandt en T-shirt, en drikkedunk og – en spand energidrik - tænk jeg troede, det var en joke, fordi jeg var den sidste der kom ind, men alle tredjepræmier var energidrik, så det var jo nok ikke møntet specielt på mig.

Lige da præmieuddelingen var slut og afslutningstalerne var afholdt lovede arrangørerne at alle der deltog i år, deltager gratis næste år, jeg havde ellers sagt at jeg ikke ville med næste år, meeen nu kan det jo godt være. Philip vil jo også gerne med, så lad os se. Det er jo spørgsmålet om jeg overhovedet har en båd at ro i næste år.

Efter præmieuddelingen kunne jeg så komme i bad, det var dejligt. Så var det bare med at få hentet bilen - jo den stod der søreme endnu – få kajakken på taget, få den spændt (ordentligt) fast og så ellers hjemad mod Næstved. Det bliver himmelsk at sove i min egen bløde seng i nat.

• Turberetninger, foto & nyttig viden

• Sea Challenge Fyn