Turberetning: Bogense 2002

På havkajakroernes hjemmeside er der invitation til havkajaktræf i Bogense 16.08.2002

Programmet er enkelt:

• Grill fredag aften
• Rotur lørdag
• Kajaklege inden afslutning søndag

Prisen er rimelig: 200 kr. pr. snude incl. middag lørdag aften.

Invitationen kommer i sidste øjeblik på havkajakroernes postliste. Vi har planlagt ferietur rundt om Fyn ugen efter, hvorfor træffets placering passer som fod i hose. Beslutter at starte ferien med træffet, lade bilen stå i Bogense, ro syd om Fyn til Svendborg eller Nyborg og tage offentlige transportmidler tilbage efter bilen. Den planlagte tur tilbage efter bilen ser lidt besværlig ud, men man kan jo ikke få det hele.

Mere om det senere.

Af / Mette Hettel

Endelig ferie. Det er fredag efter en meget hektisk uge. Denne eftermiddag bliver bestemt ikke mindre hektisk, da bilen skal pakkes til en uges ferie i kajakken – har vi nu husket det hele??

Vi sætter os i bilen mod Bogense for at starte ferien med et weekendtræf i Bogense roklub og der skal lige afleveres et barn ved en station undervejs.

Vi havde ikke haft tid til at tænke på mad til grillen og regnede egentlig heller ikke med at nå derover, mens grillen var varm, men da vi ankom til Bogense var grillen perfekt varm og flinke kajakroere havde lige et par pølser, lidt brød og noget salat tilovers. Hvilken skøn måde at starte ferien på – i selskab med flinke gavmilde mennesker, der ikke er stressede. Endelig kan man lade hvilen falde på sig.

Men jeg bliver alligevel lidt rastløs, det er jo ferie og vi skal ud at ro, det er en skam det er mørkt. Ved 22 tiden er der et par stykker, der sætter sig i kajakken, de har tænkt sig lidt natsejlads. Jeg tager en hurtig beslutning, jeg vil med. Jeg har kun én gang tidligere prøvet at sejle i mørke og det var en fantastisk oplevelse.

Philip gør min båd klar, mens jeg skynder mig at skifte tøj, jeg regner med at vi skal på en kort tur langs med kysten og siger til Philip, at han skal gemme lidt kaffe til mig. Da vi sætter af sted, er der nogle af de andre der nævner, at vi skal til Æbelø, men jeg kan huske fra vores turplanlægning at der er ca. 10 km ud, så jeg tænker de laver sjov og sejler roligt med.

Efterhånden går det dog op for mig, at de mener det alvorligt - men hvad - nu er vi på vej, det er ferie og dejligt vejr og nattehimlen er fantastisk flot. Til at begynde med var der nogle, der roede med „fyr“ bagpå kajakkerne, så vi kunne ses af skibe i natten, men da vi kom ind i et område med lavere vand, blev de slukket, så vi ikke fik ødelagt nattesynet. Der er intet der overgår natsejlads på et spejlblankt hav med en flot stjernehimmel ovenover. Det er lige til at blive høj af.

Ron angav kursen, vi skulle et godt stykke ud, før vi drejede mod Æbelø, så ville vi få hjælp af tidevandsstrømmen. Ron havde lige styr på, hvornår vandet gik den ene og den anden vej. Det var en helt ny oplevelse, at man var nødt til at vide noget om tidevandstabeller. Det er ikke nødvendigt i det farvand vi normalt ror i, men det var meget betryggende at have lokalkendte med, når man roede der i buldermørke og ikke kunne se hverken land eller kompas.

Efter nogle kilometer var der nogle, der vendte om, jeg tænkte på at Philip måske blev en smule bekymret, da vi jo begge havde regnet med, at det bare var en kort tur. På den anden side, hvor ofte får man lige lejlighed til en nattur i nyt farvand med meget kompetente guider. Vi var fem der fortsatte.

Ron fortalte om hvilke stejernebilleder, man kunne bruge til at navigere efter, det var meget spændende. Man kom uvilkårligt til at ro med nakken tilbage. Det gør det godt nok lidt svært at holde kursen. Jeg kom til at se rundt på de andre og alle roede med nakken tilbage og i hver sin retning, nærmest som stjernerne i en nytårsraket. Vi holdt dog hele tiden kontakten med hinanden ved at småsludre og indimellem kalde navnene på alle.

På et tidspunkt holdt vi en lille pause, vi lagde os sammen alle fem mens vi kiggede på månen og stjernerne, månen var på vej ned - desværre bag os når vi roede - den var meget flot i farven lige inden den gik ned. Pludselig er der en, der får øje på en pagaj bag os, det var Ron der lå i midten, hvis pagaj, var smuttet fra ham. Det var utrolig heldigt at vi fik øje på den, det var en mørk træpagaj og den var næsten usynlig på det mørke hav.

Nogle kilometer fra land skete der noget mærkeligt med vandet, det begyndte at få et mærkeligt grønligt lys rundt om pagajen….. morild!!!! Det havde jeg altid drømt om at se, men det her var først gang. Det var ikke til at bestemme sig om man skulle lade sig hypnotisere af lyset rundt om pagajen, hver gang man satte den i vandet eller af den flotte himmel!

Da vi nærmede os Æbelø var der en masse lys på øen, jeg troede den var ubeboet så jeg undrede mig lidt. Da vi kom nærmere lignede det lysmaster på et havneområde ??? Jeg blev mere og mere forbavset indtil vi kom så tæt på, at vi kunne se toplanternerne på en masse sejlbåde, der var forankret for natten. Det er skam ikke kun kajakroere der synes om Æbelø by night. Gad vist hvad sejlerne tænkte, da vi ved 1 tiden roede mellem deres både mens vi sludrede og plaskede med pagajerne.

Inde på stranden ville Ron lave bål, et par andre gik længere ind på øen og fandt et „brugt“ bål de nemt kunne få ild i igen. Det er meget hyggeligt at sidde i bålets skær og drikke kaffe, der var heldigvis nogle der vidste, det var en længere tur, som havde forplejning med.

Vi skulle afsted igen, men først fandt Bente „dametasken“ frem, det kalder hun en rullepose hun har med diverse indhold. Bente sejler tilsyneladende ingen steder uden gaffatape, knæklys og andre gode sager. Hun fandt et par røde knæklys frem så vi kunne afprøve om de kunne oplyse kompasset uden at gøre os natteblinde. Vi satte gaffatape på så lyset kun lyste hen på kompasset, men desværre kunne knæklysene ikke oplyse kompasset, i hvert tilfælde ikke så man kunne læse tallene. Der blev også hængt et gult knæklys bag på min redningsvest, så det ikke blændede mig, men så de andre kunne se mig.

Vi roede hjemad i spredt fægtning, men dog så vi kunne kalde på hinanden af og til. Alle havde nu også en eller anden form for lys på båden, så vi kunne nemt skimte hinanden. Bente blev bugseret, da der var en der gerne ville afprøve en ny bugserline, pludselig giver hun et lille skrig – der var noget der ramte hendes kajak nedefra, lidt efter er skriget lidt højere. Bente mente det var et marsvin, der havde forsøgt at springe op bag på hendes kajak. Marsvin i mørket, det er bestemt en anderledes måde at opleve disse graciøse dyr.

Ron var ved at gå på grund, da han har ladet sig distrahere af vores samtale og er kommet for tæt på mågeøen - et lavvandet område lige før vi når tilbage til Bogense.

Det sidste stykke efter mågeøen, spejder vi efter noget vi kan genkende, jeg havde hørt at de ville holde gang i et bål vi kunne ro efter, men der var mange lys, og det var ikke til lige at se hvor. Bente ville først lokke os ud til tre ens lys på række, men da vi kom tættere på var det nemt at se bålet, da lyset herfra er mere uroligt.

Kl 3 nåede vi en meget speciel oplevelse rigere men lidt trætte, tilbage til en flok bekymrede kajakroere, der omhyggelig havde holdt gang i bålet og snakken, mens de ventede på os. Philip havde skam gemt kaffe til mig, men nu var jeg ikke længere så interesseret. Det var fedt at kravle træt, men meget, meget mæt af indtryk ned i soveposen og falde i en velfortjent søvn.

/Af Philip Hettel

Verdenssituationen bliver klaret dér, i mørket, på kystens store sten, mens vi passer bålet og venter på natfolkene. Vi udveksler stort og småt. Hygger os.

Det slår mig i aftenenes løb, at én af fordelene ved træf er den alsidige viden man støder på. Kajakroningen åbner så mange nye felter jeg er uvidende på, at jeg kunne bruge et helt liv på det, hvis jeg skulle støve den op alene. På træf støder jeg altid på nogen, der ved mere om et emne end mig selv. Og jeg kan få en masse guldkorn forærende.

Hvor meget ved Du f. eks. om:

• Navigation
• Tidevand & havstrømme
• Hydrodynamik
• Danmarks geologi
• Træer & buske
• Kystnære planter
• Landdyr & fugle
• Marinebiologi

Vi ved vel alle noget om hvert enkelt emne, men der er megen mere spændende viden uden for mit hoved end inden for. Et træf er en god lejlighed til omplacering af denne viden.

Jeg fortæller om vores plan for den fortsatte ferie efter træffet. Palle Sebelin fortæller han bor i Svendborg og har kørt hertil med sin makker. Han tilbyder generøst at køre vores bil tilbage til Svendborg efter træffet. Så kan vi efter træffet ro fra Bogense til Svendborg, ringe til Palle og få bilen leveret dér, lige midt i Svendborg.

Vi har aldrig truffet Palle før, men indgår trygt aftalen med Palle og udleverer nøgler til bilen. Kan det blive nemmere ? Tak for det Palle !

Steen & Irene fortæller de bor i nærheden af vandet på strækningen fra Bogense mod Strib, hvor det ikke ligefrem vrimler med gode overnatningspladser. I modsætning til Palle har vi tidligere ved weekendtræf på Tåsinge truffet Steen & Irene, men man kan ikke påstå vi kender hinanden. De tilbyder genererøst vi kan campere på deres græsplæne efter træffet. Det bliver en aftale. Tak for det Steen & Irene.

Lejrpladsen foran roklubben bærer virkelig præg af træffet. Der er telte, borde, stole, kajakker og løsdele alle vegne.

Bente har smidt sin hund på en stol. Ud på natten bliver hunden våd, så jeg smider den ind i bådehallen. Så kan den ligge dér på gulvet og tørre helt alene.

/Af Philip Hettel

Nogle smarte roere triller til bageren efter brød så vi alle sammen bagefter kan få kaffe og morgenmad sammen i klubhuset. Det er herligt.

Bagefter ror vi i samlet flok i herligt vejr nordpå. Forbi Drættegrund og ud til Æbelø. Æbelø er virkelig én af danmarks perler – men desværre er den ikke til vild camping. Der kører kontrollanter rundt på øen om aftenen for at jage ulovlige campister væk. Ærgerligt, men nok nødvendigt. Gjorde de ikke det, ville øen drukne i farverige telte og tonsvis af affald.

Vi tager turen rundt om Æbelø. Trækker kajakkerne over Brådet og ror forbi Drættegrund på vejen tilbage til Bogense, mens roerne tager den direkte vej tilbage til klubhuset. Kan lige nå at skylle den værste sved af kroppen inden middagen.

Det er første gang jeg har været på rotur i en større gruppe, hvor gruppen har formået at holde sammen på deltagerne. Ingen bliver sat af, men alle ror samlet. Snakker. Hygger sig. Det er befriende ! De usikre kan under trygge forhold ro hvor de ellers ville afstå – og de andre kan koncentrere sig om det væsentlige. Nemlig fællesskabet.

Det er meget bedre end de såkaldte fællesture jeg ellers har oplevet, hvor starten foregik samlet og folk lynhurtigt blev spredt over 4 – 5 km. Sådanne spredte ture gider jeg simpelthen ikke. Det giver ikke mening at tilpasse sig datoer & tidspunkter til fællesture, hvor kun starten er fælles og resten alligevel er individuelt.

Middagen foregår på lokale restaurant som roklubben har truffet en særaftale med i anledning af træffet. Rigtig smart måde at arrangere fællesspisning på. Prisen er rimelig og arbejdet for medlemmerne i den lille roklub er minimalt. Og måltidet er glimrende

/Af Philip Hettel

Succesen med morgenmaden fra i går gentages. Nogle smarte roere tager initiativ til en indsamling blandt deltagerne og triller til bageren. Kaffe og morgenmad sammen i klubhuset. Meget hyggeligt.

I dag skal vi lege. Ron kommer med sin trækajak og agerer instruktør for dem der måtte have lyst. Vi andre leger bare. Udveksler erfaringer og lærer af hinanden. Morer os herligt i det varme, flade vand – lige dér midt i solskinnet ud for roklubben. Har det sjovt…

Først på eftermiddagen samles tropperne igen på land. Drikker kaffe og spiser weekendens rester – der bliver sågar grillpølser og varme brød til alle. En rigtig god weekend er ved at tage ende. Folk pakker sammen, tager afsked og forsvinder i alle retninger igen.

Vi pakker kajakkerne, vinker pænt farvel og ror mod Strib. På vej mod Steen & Irene, på vej mod Svendborg, hvor Palle parkerer vores bil.

Et rigtigt hyggeligt træf er slut. I forhold til kæmpetræffene på Tåsinge har dette træf med omkring 15 deltagere været lille. Med så få deltagere bliver stemningen en anden og man lærer flere mennesker bedre at kende, hvilket jeg værdsætter meget. Det er ikke sidste gang vi kommer forbi Bogense Roklub.

Småt er godt !

• Turberetninger, foto & nyttig viden

• Bogense Roklub