Turberetning: Avnø Røn 2002

Vejret er herligt her i juli. Høj sol, masser af varme - og ingen vind. Det er lige dagen til en tur på Avnø Røn for at se på sæler !

Hurtigt pakker Mette & jeg bilen, henter kajakkerne og triller til Svinø. Det er 15 km. hjemmefra så vi er snart i bådene og i gang med dagens tur.

Vi ror fra Svinø mod Knudshoved Odde, drejer til venstre ude ved klinten og skærer over til rønnens yderspids. Der er nu som sædvanlig ingenting, hvorfor vi følger rønnen et godt stykke ind. Der er ingen sæler at se - men vejret er herligt.

Frokost på Knudshoved - her er altid pænt og rart at være.

Efter frokost følger vi rønnen helt ind i bugten - den er meget længere end angivet på kortet - og krydser over mod Avnø Flyveplads.

Militæret havde i gamle dage hangar, landingsbaner og et kontroltårn her, men nu er området udlagt som fredet naturområde. Kun kontroltårnet kan ses fra vandet. Nåh ja, det vil sige: nogle steder kan man fra vandsiden faktisk godt se de gamle hangarer.

Der er offentlig adgang til området. Kontroltårnet er der gratis adgang til – og udsigten over området er glimrende.

Nu kommer sælerne !

Vi tæller på et tidspunkt 17 sæler, der ligger og glor på os. Gad vist hvem det nu lige er der mest nysgerrigt studerer hvem ?

Jeg sniger mig ind på den store fede hun, der er blind på højre øje. Hun kan ikke se mig på højre side så jeg paddler/driver meget, meget stille hen mod hende. Da jeg er inde på 7 meters afstand bliver hun urolig. Jeg er opdaget og drejer stille af. Hun holder skarpt øje med mig, mens jeg stille ror væk igen.

Vandet herude hvor sælerne ligger, er så lavt, at man kan se en mægtig bovbølge når sælerne springer fra deres sten ned i vandet og som levende torpedoer drøner ud på dybt vand. De er meget sårbare på det lave vand og søger derfor i sikkerhed ude på det dybe.

Med mit lille vidvinkelkamera kan jeg ikke komme på skudhold til nærbilleder af sælerne. Øv.

Lidt en pudsig tanke ikke ? Selv om jeg gør mit yderste for at være stille og snige mig på skudhold med kameraet er det næsten umuligt. Hvad nu hvis jeg have en træpind - en harpun med - og var tvunget til at kaste den i hovedet af en sæl for at få aftensmaden ? Sådan ligesom grønlænderne ? Jeg gætter på min vægt meget hurtigt kom under 100 kg efter mange sultne aftener.

Vi beslutter os for en kaffepause i den lille lund ud for flyvepladsen.

En del af kysten er her forstærket med et stendige. Det ser lidt underligt ud med 25 meter kystsikring på 10 km. kyst der ellers er helt ubeskyttet.

Jeg undres meget over et par enkelte sten i stendiget. Èn sten er helt tydeligt en gammel gravsten. Pænt glatpoleret. Èn sten er bogstaverne hugget ud i. Jeg finder det lidt makabert at finde en gravsten her, men undres samtidig: Hvad sker der egentlig med gravsten når en grav sløjfes ? Uanset hvad man gør med stenen kan det virke anstødeligt.

Stenknuseriet er vel ikke mindre anstødeligt end dette ? Når min grav engang sløjfes tror jeg faktisk gerne jeg vil have min sten placeret i noget kystsikring omkring Sydsjælland.

Der er jo mange måder at sikre sine efterladte på.

• Turberetninger, foto & nyttig viden

• Nyttig viden om: Avnø