Brugerværktøjer

Webstedsværktøjer


Sidebjælke

Turberetninger, foto og nyttig viden

Her en liste over ture vi har roet i havkajak - såvel i Sverige som i Danmark.

Listen indeholder information om ét eller flere af punkterne

Sjælland & Øer

Havkajak ture omkring Sjælland og Øer

Avnø

Basnæs 2002

Bjørnebæk 2002

Bogø 2009

Enø

Falster 2007

Gavnø

Jarsskov 2003

Karrebæk 2001

Knudshoved & Knudshoved Odde

Kortselitse

Lindholmen 2000

Møn & Møns Klint

Næstved Kajak & Cano Klub, NKC

Skovshoved 2003

Sorø 2003

Stevns 2005

Suså 2003

Svinø

Vejlø 2002

Vesterhave 2000

Vordingborg 2002

Fyn & sydfynske ø-hav

Havkajak ture omkring Fyn og det sydfynske Øhav

Bogense 2002

Fyn rundt 2004

Fyns Hoved 2004

Langeland 2002

Svendborg 2002

Tåsinge 2003

Jylland

Havkajak ture omkring Jylland

Hjarbæk, 2002

  • Kort. Hvor er det ?
  • Nyttig viden om stedet til Din tur

Mariager 2003

  • Kort. Hvor er det ?
  • Nyttig viden om stedet til Din tur

Skive 2002

  • Kort. Hvor er det ?
  • Nyttig viden om stedet til Din tur

Vejle 2003

  • Kort. Hvor er det ?
  • Nyttig viden om stedet til Din tur

Sverige

Havkajak ture i Sverige

Sct Anna

Stockholm 2003

Orust

Rul - Eskimorul og makkerredninger

Eskimorul, rullestuer og makkerredninger i havkajak

Rul 2007, december

Rul 2007, november

Rul 2007, oktober

Rul 2004, april

Rul 2003, september

Rul 2003, februar

Rul 2003, januar

Rul 2002, december

turberet:avnoe_fjord_2002

Turberetning: Avnø Fjord 2002

Efterårsferien er her

Det er efterårsferie, ungerne er afsat til håndboldturneringer, besøg hos deres venner og barnedåb i den anden ende af landet. Der er arbejdsdag i kajakklubben. Det ligner en glimrende lejlighed til at tage ud for at teste vores nye telt.

Der var såmænd intet galt med vores gamle telt, vi har brugt hele denne sæson. Det var bare for småt. Et 3-personers telt af tunneltypen har ikke indgang i begge ender og sovekabinen er skrå i hovedenden. Et 4-personers har indgang i begge ender og en meget stor sovekabine. Vi vil have masser af plads i sovekabinen og vi vil have masser af plads til madlavning i apsis i dårligt vejr - eller om vinteren, hvor der kan være forbandet koldt uden for. Derfor skiftede vi til et nyt sommerhus på næsten 12 kvadratmeter. Vis mig den campingvogn, der er lige så stor, lige så mobil og kan transporteres lige så øde steder hen. I en kajak.

Vi tjekker vejrudsigten på DMI. Fredag lover de 7 m/s fra nord, 5 til 1 graders varme og sludbyger. Lørdag lover de 6 m/s fra sydøst og ellers nogenlunde samme vejrforhold. Det ligner en smuttur til Avnø Fjord for at se på sæler med overnatning på Knudshoved Odde.

Vi prøvede for nogle uger siden i fremragende solskinsvejr men blev nærmest jaget ud af området. På Knudshoved Odde var der mennesker, i Avnø Fjord var der motorcyklister og henne ved flyvepladsen blev vi jaget væk af dræberkøerne fra Avnø.

Dræberkøerne

Dræberkøerne ved Avnø Fjord har deres helt egen historie. Ved en tidligere lejlighed roede Mette & jeg ud til Avnø Fjord for at overnatte i telt. Vel ankommen til lejrpladsen ser vi pladsen er optaget af en stor ko. Sådan én med gult mærke i øret, hvorpå der står bøf. Vi slår os ned med kaffe på pladsen i forventning om bøffen udvandrer, hvilket den da også gør efter kort tid. Lige inden vi pakker kajakkerne ud tjekker vi området ud – og sandelig om ikke bøffen bare har hentet forstærkninger. Hen ved 40 køer kommer stormene hen ad stranden, med retning lige mod vores kajakker. Køerne er enormt nysgerrige og skal lige tjekke vores kajakker ud. Vi har ikke lyst til at slå telt op og have vores udstyr liggende i en lejr, der er besat af 40 køer og må se vores plan dræbt. Dræberkøerne ved Avnø Fjord har vundet.

Lykkes skal det. Det må da kunne lykkes denne gang, hvor der er lovet slud - det er jo møgvejr i traditionel dansk forståelse. Så har vi sikkert hele området for os selv, på nær lige dræberkøerne. Jeg håber i mit stille sind, vi har spist dem gennem de seneste aftensmåltider.

Dag 1

Stilheden står stille

Fredag formiddag pakker vi hele vinterudrustningen ned og drager af sted til Enø Vendeplads. Det vækker altid opmærksomhed blandt strandgæsterne når vi sætter i herfra - en opmærksomhed jeg hader inderligt ! Jeg føler det er noget meget privat, når Mette og jeg pakker bådende og sætter ud. Starten på turen bliver ligesom forstyrret, når der sider 15 turister i deres biler og nidstirrer os. Men det er da nemt at forstå nysgerrigheden. Selv ville jeg gøre nøjagtig det samme.

I strålende solskin på en overskyet dag, med næsten ingen vind, ror vi af sted i de læssede både iført fuld vinterudrustning. For pokker det er varmt. Vi har ikke roet 2 kilometer, førend svenden driver ned ad ryggen. Så meget vinter er det altså heller ikke endnu.

Sælerne

I adstadigt tempo ror vi forbi Dybsø hen til Svinø, hvor en standhaftig forældre går tur med sine børn ved stranden, fortsætter ind til Avnø Røn og følger de store sten ind mod flyvepladsen. Det er her på stenene at sælerne plejer at ligge og dase i solen. Vi sætter kajakkerne på en sandbanke, finder madpakker og kaffekande frem og satser på at drive med bølgerne ind mod sælerne. Det er planen at spise frokost i kajakkerne mens vi driver langsomt og tavst gennem sælkolonien og ser på dyrene - det kræver lidt øvelse, men kan bestemt konkurrere med frokost foran fjernsynet derhjemme.

Også i dag ligger der masser af sæler, men vi kommer med vinden så de kan lugte os på lang afstand og glider lynhurtigt i vandet alle sammen - jeg tæller på et tidspunkt 18 sæler på min højre side. Der er formentlig nogenlunde samme antal på min venstre lidt længere væk. Vi spiser vores frokost i tavshed og iagttager hvordan sælernes nysgerrighed driver dem tættere og tættere på kajakkerne. De kommer ind på 5-10 meters afstand for at studere os. Èn enkelt sæl runder min kajak på 2 meters afstand, men under vandet hvor jeg ikke kan se den - jeg kan kun se krusningen på vandoverfladen.

Det bliver hurtigt koldt at sidde helt stille. Vi bliver nødt til at ro for at få varmen igen. Vi ror ned til skoven, drikker kaffe, skifter undertrøjer og nyder stilheden i området. Det er simpelthen utroligt der så få kilometer fra Næstved findes så naturskønne og stille områder endnu. Jeg håber inderligt det lykkes at fastholde området uændret i mange generationer fremover. Vi ror forbi sælkolonien igen, fortsætter tværs over til Knudshoved og bevæger os stille ud mod spidsen og det planlagte lejrsted.

Jagten

Undertiden hører vi braget fra et jagtgevær men kan ikke rigtigt placere lyden. Kommer den foran os, bag os eller på den anden side af fjorden ? Pludselig lyder der et brag inde bag træerne lige ud for os. Øv der er jagt ! Når der er jagt, er der også mennesker - og på Knudshoved plejer de indfødte ikke at være venligt stemte over for fremmede, der vil sove på deres strand.

Vi satser på jagten foregår inde på sjællandssiden af Draget. Draget overskylles ved højvande, hvorfor der ikke altid er mennesker på ydersiden heraf. En time før solnedgang finder vi lejrpladsen og diskuterer om det nu også er en god ide at slå telt op her. Beslutter os for at drikke den sidste varme solbærsaft og lytte om der er indfødte i området. Efter en halv time beslutter vi os for at slå lejr på stedet og går i gang med at flytte kajakkerne de sidste 50 meter hen til den udvalgte plet. I samme øjeblik ser jeg 2 jægere gå hjemad. Øv, der er også jagt herude. Vi kan sikkert godt gemme os nu, men har ikke lyst til at blive vækket klokken 5,30 i morgen tidlig af en sur jæger, der vil have os væk fra området. Det er naturligvis ikke noget problem at blive jaget væk næste morgen, når vi alligevel skal sejle, men jeg orker altså ikke skænderierne med sure grundejere.

Når jeg er på tur er jeg ekstremt konfliktsky. Fornøjelsen og sjælefreden bliver ligesom forstyrret, hvis jeg skal diskutere lov og ret med en ophidset og sur grundejer. Så er det sådan set ligegyldigt, hvem af os der har ret eller vinder diskussionen - fornøjelsen er ødelagt.

Vi beslutter os for at ro tilbage til skoven ved flyvepladsen. Det er mørkt nu, men bølgerne er små og et par enkelte stjerner glimter gennem skydækket. Det er rigeligt lys til at navigere ved. Vi kan faktisk se lyset på toppen af storebæltsbroen og en mægtig stor åben flakkende lyskilde - det må være en skorsten på stigsnæsværket. Sælerne ser vi ikke skygge af på tilbagevejen tværs over fjorden, men fiskenettene ser vi da i tilpas tid til vi kan ro uden om og ankomme til skoven i god ro og orden.

Hurtigt får vi tørt tøj på, slået teltet op og pakket lejrudrustningen ud. Det er altså herligt med et ordentligt måltid varm mad efter en dagstur på 30 km. selv om vi har roet stille, adstadigt og brugt megen tid på at drive mellem sælerne.

Dag 2

Sæljagt

Det regner voldsomt næsten hele natten og blæser en halv pelikan lørdag morgen. Vi gider ikke stå ud af vores dejligt varme soveposer, vender os om på den anden side og sover til klokken 10,30 - efter 12 timer er jeg ligesom rigtigt godt udhvilet. Der skal ske noget ! Langsomt tager vi os sammen til at pakke soveposer og liggeunderlag sammen. Så bliver der lavet kaffe, varm solbærsaft, varme pandekager med strøsukker. Det er et herremåltid og en fantastisk nydelse her ude i det fri.

Vi tuller rundt, nyder tilværelsen og tager let på tilværelsens ulidelige lethed. Herregud der er kun 11 km tilbage til bilen - hvor svært kan det være. Der er ingen grund til at forhaste sig.

Flere sæler

Klokken 13,30 sætter vi ud og ror i 10 m/s, det er altså strid modvind, hen mod sælkolonien. Denne gang har vi modvind, så bæsterne kan ikke lugte os. Måske man så kan snige sig tættere på ?

Mette sniger sig ind fra højre side på den store halvblinde sæl. Den er blind på højre øje og har derfor meget svært ved at se Mette. Sælen drejer hovedet og ser på Mette med venstre øje, Mette fryser alle bevægelser. Sælen drejer hovedet og tjekker den anden side, Mette tager hurtigt et par stille rotag for at holde kajakken op mod vinden. Sælen drejer hovedet og ser på Mette med venstre øje, Mette fryser alle bevægelser. Da Mette efter 10 minutter et så tæt på dyret at hun nærmest kan klappe sælen ror hun forsigtigt væk igen.

Imens ror jeg langsomt hen mod en sten hvor en ung brun sæl ligger på siden. Dyret er fuldstændig ubevægeligt. Måske er den død ? Er sælpesten endelig kommet til Avnø Fjord for at kræve ofre blandt de unge dyr ? Pludselig vågner det sovende dyr og springer i vild forskrækkelse nærmest en halv meter op i luften. Lander igen på stenen og ser enormt nysgerrigt og forvirret lige ind i øjnene på mig: Hvor pokker kom du fra og hvad er du for en kan jeg se den tænke. Det er første gang jeg har fanget en sovende sæl - og første gang jeg har kunnet liste mig så tæt ind på dyret. Naturligvis har jeg ikke kamera med denne dag.

Opildnet af vores succes med sælerne ror vi ud mod Avnø Røn, hvor vi kan se der ligger mange sæler på nogle af de store sten. Men de er hverken blinde eller sovende ! På lang afstand spotter de os og er lynhurtigt i vandet selv om vi er meget langt væk. OK, vi stiller os tilfredse med dagens oplevelser og sætter kursen op i vinden, henad mod Svinø Strand.

Hjemturen

På hjemturen holder vi pause lige inden stranden. Skifter til tørre undertrøjer og handsker - drikker den sidste varme solbærsaft inden vi skal forbi Svinø Strand. Drøfter imens hvordan vi skal ro forbi stranden der med denne vindstyrke og vindretning kan være et utroligt barskt sted at ro. Bølgerne kommer rullende direkte ind fra Storebælt og går fra 12 meters dybde til 1 meters dybde på et meget kort stykke. Samtidig er der udadgående strøm inde fra Dybsø Fjord. Det plejer at give høje krappe bølger på ind til 2 meter og masser af brænding - hvilket er hinsides mit komfortområde på denne årstid.

Vandet er forbandet koldt når man bliver overskyllet af hver eneste bølge - og det er bestemt ikke et sted jeg har lyst til at kæntre. Når vi tager på bølgetræning i hårdt vejr er det som regel her, men så er situationen en anden. Det er som regel ikke i kajakker læsset med telt, lejrudstyr, bilnøgler, kørekort, mobiltelefon og den slags udstyr - og det er altid med tørt, varmt tøj i bilen henne i havnen.

Vi beslutter os for at ro kystnært, men holde os på ydersiden af brændingen - og ro tæt på hinanden med Mette på ydersiden og mig på indersiden. Som sagt så gjort, som forventet så leveret. Der er høje bølger, der er krappe bølger, der er masser af brænding - og vi bliver overskyllet masser af gange. Jeg når lige præcis ikke op over kanten af èn meget aggressiv bølge. Den brækker voldsomt ned over mig, gennembløder min hat, oversprøjter brillerne og dælen dunderme om ikke også den sprøjter vand op i næsen. Man føler sig rimeligt ydmyg efter sådan en bølge. Karl Smart er i hvert tilfælde hurtigt skyllet overbord.

Uden yderligere dramatik ror vi stille tilbage til Enø Vendeplads, læsser udstyret i bilen og smider kajakkerne på taget. Drikker den sidste kop kaffe og spiser det sidste marcipanbrød mens vi stille ser på solnedgangen inden turen går hjemad. Vi fik hverken regn, slud eller sne om dagen på denne tur, men masser af sæler, bølger og herligt rovejr.

Livet er en gave.

Relaterede artikler

/customers/8/6/d/hettel.dk/httpd.www/data/pages/turberet/avnoe_fjord_2002.txt · Sidst ændret: Y/m/d H:i af philip