Brugerværktøjer

Webstedsværktøjer


Sidebjælke

nyttig:knudshoved

Nyttig viden: Knudshoved

Nyttig viden om havkajak ved Knudshoved

Kort. Hvor er det

Kryds ikke direkte fra Svinø til Knudshoved Odde i østenvind. Grundet bundens særlige udforming bliver bølgerne hurtigt høje og krappe ude midt på. Så ligger du ca. 3 km. fra land og driver ud i Storebælt. Næste destination er Langeland. Det problem opstår ikke ved pålandsvind / vestenvind

Isætning af kajak

Her kan du sætte kajakken i vandet og parkere bilen.

  • Svinø Camping Campingpladsen er nedlagt, men parkeringspladsen er der stadig. Parkering kan være et problem på enkelte dage i sommerperioden. Da campingpladsen eksisterede blev parkeringspladsen låst af med hængelås og bom i vinterhalvåret. Det håber vi er slut nu.
  • Svinø Havn Parkér ikke nede ved havnen, men på parkeringspladsen lige inden. Pladsen er trang, parkering er forbudt og politiet uddeler jævnligt parkeringsbøder i havnen !
  • Avnø Naturcenter I en årrække fik kajaksejlere tilladelse til at sætte ud fra Avnø Naturcenter. Vi har aldrig sat ud herfra. Vi har i 2008 hørt rygter om Avnø Friluftscenter ikke mere tillader biler at køre ned til vandet med kajakker. Vil du være sikker, så kontakt Avnø Naturcenter først.
  • Skaverup Der er plads til parkering af to biler på stedet. Parkering kan derfor meget vel blive et problem i sommerhalvåret.
  • Knudsskovvej Masser af plads til parkering af mange biler. Kysten er udsat ved sydlige vinde. Det er muligt at bære kajakken over Draget, der kun er 15 meter bredt og derved spare turen hele vejen rundt om Odden

Sæler

Der er kun 1 times roning fra Svinø strand til Avnø Røn, hvor sælerne ligger Se mere her: Nyttig viden Avnø

Overnatning & Turistinfo

  • Overnatning på Knudshoved Odde er næsten umuligt. Godsejerens ansatte kører rundt i 4-hjulstrækker efter mørkets frembrud for at jage ulovlige campister væk. Irriterende, men forståeligt. I modsat fald ville hele Odden være klistret til med motorbåde inde fra Næstved. Det bedste ville være hvis alle blev jaget væk og jeg fik lov at campere her. =)
  • Overnatning kan foregå lovligt ved shelter inde i fjorden – ikke langt fra flyvepladsen. Se kort med shelteren her.

Lystfiskeri

Knudshoved Odde er et glimrende sted at fiske havørred og hornfisk. Yderst på Avnø Røn ligger en skarvkoloni, i midten en sælkoloni og inderst bor der mennesker. Selv om der er delte meninger om hvilken gruppe, der burde skydes, er alle tre grupper fredet året rundt.

Relaterede artikler

Se også

/customers/8/6/d/hettel.dk/httpd.www/data/pages/nyttig/knudshoved.txt · Sidst ændret: Y/m/d H:i af philip